Åndedrættet huser din krop

Åndedrættet er en interessant og yderst vital størrelse. Her er en sætning om åndedrættet, som jeg i særlig grad har forelsket mig i. Den er dybt inspirerende for os, der elsker yoga – og jeg er nødt til at dele den med dig:

 

Din krop er ikke en beholder, der rummer dit åndedræt.

Det er omvendt. Åndedrættet huser din krop.

 

Er det ikke bare fantastisk smukt? Egentlig vidste jeg det godt. Jeg har bare aldrig tænkt over det på akkurat DEN måde.

Vores atmosfære er ét stort åndedræt, der omslutter os og blæser liv i os. Prøv lige at mærke den sætning! Mærk det hav af livgivende luft som er indeni dig og udenpå dig.

Når din krop slapper af, sender det atmosfæriske tryk luften ind i dine lunger. Som en foræring. Som en gave fra universet.

 

Du

Skal

intet

gøre

for at få det til at ske…

 

Luften flyder automatisk ind i dine lunger og fodrer dit blod med ilt – og modsat frigøres affaldsstoffer (CO2) fra dit blod, sendes ind i dine lunger og videre tilbage ud i atmosfæren. Dit mellemgulv trækker sig sammen, mindsker rummet omkring dine lunger og sender dermed luften afsted, så du renses for affaldsstoffer.

Når din krop har brug for mere ilt, bliver din mave blød, så dit mellemgulv kan åbne sig mod din bækkenbunden, akkurat som en faldskærm der folder sig ud – dermed får dine lunger plads til at udvide sig og til at modtage frisk luft, som holder din krop levende og sund.

 

 

åndedrættet er også en sårbar proces

Men det er faktisk ikke sikkert, at din mave nogensinde bliver sådan rigtigt blød. Den store lige mavemuskel ‘Abdominus’ er overspændt hos langt de fleste kvinder…

Vi vil gerne have en flot slank mave og det går i alvorlig grad ud over åndedrættet. Det betyder faktisk, at mange kvinder lider af konstant hyperventilation. Det vil sige, at udånding er for kort og indånding er for lang.

Helt ærligt, hvor tit lader du bare dunken hænge? :O Nej vel. Det og en række andre uvaner påvirker dit åndedrætsmønster og kan have ALVORLIGE konsekvenser for din sundhedstilstand.

 

 

Giv slip på din evne til at trække vejret

Nøglen til et sundt åndedræt, er at kunne lade åndedrættet udfolde sig helt naturligt. Altså uden at du blander dig. Uden at du kontrollerer åndedrættet med din vilje. Men samtidig forudsætter det, at hele dit system er fri for både kropslige eller mentale blokeringer og forhindringer.

Det giver lidt et hint om, at mange lider under et utilstrækkeligt åndedrætsmønster, ikk?

At kultivere et sundt åndedræt, kræver faktisk både sekvenser med et styret åndedræt og sekvenser, hvor du giver slip på din evne til at trække vejret – med vilje.

I kraft af sekvenserne med et styret åndedræt, får du mulighed for at ændre på dine uvaner.  Fx. fordybe dit åndedræt eller finde en bedre afbalancering af indånding og udånding. Sekvenserne hvor du giver slip på din evne til at trække, lærer dig… ja, at give slip.

Nå vi laver Mindful Yoga i Aarhus C, arbejder vi med begge dele. At fordybe og afbalancere – såvel som at give slip. Det gør vi i kraft af:

  • Pranayama, som er øvelser med direkte fokus på åndedrættet.
  • Asanas, som er de fysiske yogastillinger, hvor vi koordinerer med åndedrættet.
  • Afspænding. Hvor hele dit system, inklusiv dit respirationssystem, bliver afspændt og får mulighed for at kalibrere (finjustere).

 

åndedrættet

Mindful Yoga

 

 

åndedrættet sker af sig selv

Prøv den her simple ‘giv slip øvelse’ med det samme.

Start med at ånde helt ud. Giv dig tid til at tømme lungerne. Ret så opmærksomheden mod maven og slip maven helt, lad den blive stor – så Abdominus, den store lige mavemuskel, bliver fuldstændigt blød. Mærk så luften strømme ind og fylde dig op – helt af sig selv.

Oplev den øjeblikkelige afspænding som fylder din krop. Og hvis du har lyst, så gør du det jo bare lige en gang til. Og igen. Måske også i morgen. Måske hver morgen?

 

 

Mindful Yoga i Aarhus C

Vil du have hjælp til at skabe plads til at slippe dit åndedræt fri – og mærke forskellen?

En ny forårssæson med Mindful Yoga i Aarhus C  starter i næste uge. Der er 1-2 pladser tilbage på hvert hold. Kom med fra start. Book hele sæsonen eller måske blot et intro-forløb nu 🙂