At sanse og leve fra kroppen

Prøv at rette opmærksomheden mod dit åndedræt. Bliver du opmærksom på den fysiske fornemmelse af luften der strømmer ind og ud af din krop?
Eller bliver du opmærksom på din forestilling om åndedrættet?

Giver det mening, hvis jeg spørger dig, om du lever i teoriens verden eller om du lever fra din krop og dine følelser?
Anthony De Mello skriver i sin fantastiske bog Awareness: Når du giver en fugl et navn, stopper den med at eksistere for dig.

 

sanse

 

Jeg er sååå vild med den sætning!!!!

På et silent retreat sidste forår, gik jeg en tur op ad en stejl bakke og mødte en lærke. Den hang på himlen og sang alverdens smukke toner i en lang glædesfyldt strøm. Jeg begyndte øjeblikkeligt at græde. Lærkens vedholdende og tilsyneladende formålsløse kreativitet, var simpelthen så hjerteskærende smuk.

Da jeg hørte lærken denne morgen, efter flere dage med vinduerne åbnet til gennemtræk i mit hovede, hørte jeg den, som var det første gang. Jeg blev komplet overrumplet af dens livsglæde. Jeg mødte ikke bare lærken. Jeg sansede mig selv og min kropslige væren i et rum hvor lærken også lever og ånder. Jeg oplevede lærken udfolde sin sang med glæde og det fik min egen sjæl til at synge.

Når vi giver en fugl et navn, så risikerer vi at bevæge os fra en åben og nærværende sansning og henimod en bestemmelse, en dom, en vurdering – vi gør fuglen til vores egen ved at bestemme dens navn. Vi definerer fuglen. Det er en gråspurv. Den er grå og brun. Den lever i Danmark. Dens sang følger denne skabelon. Eller lignende. Tørre bestemmelser der klassificerer fuglens væren på menneskets mentale landkort.

Når vi er et med sansningen, kan vi opleve lyksaligheden. Men det er udfordrende at leve fra krop og følelser. Vi lærer og bliver hele tiden opfordret til at mestre verden mentalt og intellektuelt. Vi opfordres til straks at omsætte en sansning til sprog.

 

sanse

 

Langt op i mit liv har jeg fundet tryghed i teori. Hvis jeg havde en udfordring læste jeg 3 bøger om emnet og følte så, at nu kunne jeg håndtere det. Men i virkeligheden har læsningen fjernet mig fra mig selv og fra livet. Eller i hvertfald er jeg gået en omvej. Først ind i teoriens verden – og derfra har jeg så skullet lære at erfare og leve i og fra min krop.

Nu er jeg nærmest stoppet med at læse. Jeg nægter at læse noget, der ikke kan forankre sig i min krop. Jeg læser lidt ad gangen og jeg læser langsomt, for det læste skal omsættes og indgå i min levede erfaring.

Det samme gælder for Yoga. Jeg laver ikke Yoga for at bevæge min krop. Yoga er en indre erfaring, der kan få min sjæl til at synge, fuldstændig ligesom lærken. Yoga er en vej til sansende nærvær, som kan åbne for den meningsfuldhed i livet, som rigtig mange af os savner – eller har prøvet at savne.

 

Har du det ligesom mig?

Har du også et ønske om at leve mere fra din krop og dine følelser – som et stærkt og rodfæstet grundlag for at møde og anvende alt det dit hovede ved og vil?

Så kom og vær med til Mindful Yoga 🙂

Syns du, at jeg skulle sige noget mere om min Yoga? Jaer, det forstår jeg godt. Men lige nu er jeg faktisk gået lidt kold i al den snak om Yoga. Der er SÅ meget snak derude. Men yoga hverken kan eller skal forklares. Yoga skal praktiseres og opleves. Herfra kan du begynde at sanse og leve fra din krop.

 

Føl dig fri til at læse mere her, hvor jeg har gjort mig umage med at beskrive, hvad det er jeg er optaget af både i min yoga-praksis og i min undervisning.

Du kan også læse om Mindful Yoga til dit forår her

 

 

Varme hilsner fra mig,

Camilla