Hvilken type yoga skal vi lave?

Måske har du opdaget, at der er en urskov af tilgange til Yoga?

På Facebook begivenheds-siden for Heartfulness Mindful Yoga Retreat spørger en interesseret deltager: Hvilken type Yoga skal vi lave? Tænk at jeg ikke allerede – helt af mig selv – har beskrevet det for jer :O Tsk tsk…

Tak til psykolog Britta Danø for at stille mig et helt uundværligt spørgsmål. Her kommer svaret.

 

 

Hvilken type Yoga skal vi lave

Overordnet skal vi jo selvfølgelig lave Mindful Yoga, hvilket betyder at vi aldrig bevæger os for hurtigt til, at opmærksomheden kan følge med. Vi skal have tid til at følge den indre oplevelse af at være i Yoga og på den måde finde ind i både nærværet og nydelsen i vores praksis.

Klik og læs mere om Mindful Yoga. Min personlige tilgang til Yoga.

Yoga-klasserne vil dog være forskellige og i varierende grad lægge vægt på styrke, stræk, afspænding, balance, kropsbevidsthed, sensitivitet, Mindfulness osv. Formålet med at variere er først og fremmest at passe godt på din krop (sikre at du ikke bliver overbelastet), dernæst at yogatimerne bliver ved med at være inspirerende og give dig anledning til nye erfaringer og opdagelser, sidst at tilpasse hver session til de forskellige tider på døgnet, hvor de vil finde sted.

 

hvilken type yoga

Når vi ikke svømmer i poolen eller andet skønt, vil min Mindful Yoga praksis trække på 3 typer yoga

 

 

3 typer Yoga i fokus

  • Klassisk Hatha hvor stillingerne er designet til at påvirke organerne. Vi bevæger os i roligt tempo og bliver længe nok i stillingerne til at de indvirker tilpas meget på din krop, ligesom din krop får små pauser imellem stillingerne for at sikre den bedst mulige integration af stillingernes effekter på kroppen.
  • Anusara som er mere legende og dynamisk. Fra Anusara henter jeg også et stærkt fokus på alignment af kroppen i de fysiske stillinger og inspiration til skønne oplevelser af Flow.
  • Yin Yoga, som består af stillinger på gulvet, hvor knoglerne er understøttet – og som vi bliver i længe, så du kan afspænde og blive forløst i dybden. I Yin Yoga henter jeg især en meditativ og fortættet stemning, hvor det mentale aspekt i Yogaen står tindrende klart og giver sine helt egne spændende udfordringer. Yin Yoga er blid og påvirker din krop på en mere subtil måde end andre typer af Yoga, idet vi i særlig grad sætter fokus på udstrækning af bindevævet.

 

 

forelsket i Yin Yoga

Mange af jer vil vide, at jeg aktuelt er vanvittig forelsket i Yin Yoga. Min egen hjemme-praksis er stort set ALL-OUT YIN pt.

Desuden har jeg netop tilmeldt mig en Yin Yoga fordybelsesuge med en af verdens førende Yin Yoga- lærere Victor Chng fra Yin Yoga in Asia. Fordybelsesugen ligger i april, så du kan forvente at opleve mig tydeligt inspireret og med et stærkt fokus på meditativ Yoga, hvis vi ses til maj på Heartfulness Mindful Yoga Retreat i Portugal.

 

PS.

Earlybird-rabatten på mit Heartfulness varer 6 dage endnu, så hvis du overvejer at deltage, er det nu, du skal sætte dig ind i præcis hvad du går glip af, hvis du ikke tager med 😉

PPS.

Kender du nogen som vil blive glade for at blive tippet om Heartfulness? Så brug da bare knappen lige herunder..

 

VIL DU MED PÅ MINDFUL EATING DATE?

Når du spiser din mad mindfully, kan du spise mindre – og stadig føle dig mæt og tilfreds. Din rosin bliver ikke til 5 flødeboller, sorry! Men din nydelse ved rosinen vil nærme sig den nydelse, du normalt vil opleve, når du spiser fem flødeboller. Fra Summerbird. Ja! Dem med hvid chokolade og lakrids :O

Med mindful eating spiser du i en tilstand hvor smag, duft og teksturer virkelig folder sig ud for dig. Læs med her og få nogle nemme og nydelsesfulde tips til, hvordan du kommer igang.

 

Mindful eating er ikke alt eller intet

Der er ingen der forventer, at fra i dag spiser du alle dine måltider med bevidst opmærksomhed rettet mod din mad og de sansninger maden bringer dig. Forhåbentlig heller ikke dig selv.

Du kan opdyrke Mindful eating stille og roligt. Når du har tid og når lejligheden byder sig. Eller du sætte en struktur på ved at lave aftaler med dig selv. Eller du kan kombinere… DU ved, hvad der virker bedst for dig. Du kan fx beslutte dig for, at een gang om ugen vil du spise din frokost alene og lade al din opmærksomhed være rettet mod alene dét at spise.

Der er ingen grund til at spænde ben for dig selv. Det er der sådan set aldrig. Hvis du elsker de der flødeboller fra Summerbird lige så meget, som jeg gør, så start med sådan en. Start med noget der kalder på din opmærksomhed, så det at være bevidst nærværende helt automatisk bliver hjulpet godt på vej.

 

Hvordan ‘gør man’ mindful eating

Du observerer HVAD du egentlig spiser, du tænker over HVOR det kommer fra og du oplever HVORDAN det egentlig føles og smager i din mund. Du tager dig god tid til dit måltid og du laver intet andet samtidig med, at du spiser. Du ser ikke fjernsyn, du læser ikke, du snakker ikke. Du er blot stille og bevidst nærværende i din oplevelse af at spise.

 

mindful eating

Terassen ved mit Mindful Yoga retreat-sted, hvor vi vil nyde to af vores måltider sammen i stilhed og med bevidst nærvær. Det er i Portugal, september 2016. Vil du med på mindful eating date? 😉

 

lav en mindful eating date

Eller du kan lave en Mindful eating date med dig selv, hvor du aftaler (!) at spise noget, du virkelig elsker. Når dagen oprinder dækker du et hyggeligt og fint bord – og giver dig selv den uforligneligt skønne gave, som god tid er. Det kan være en sofa-date med en af de der sygt gode ovennævnte flødeboller (eller to? eller…. 4 måske) eller det kan være en tre retters menu, som du omhyggeligt tilbereder til dig selv, mens du mindfully sipper lidt vin undervejs. At sippe vin undervejs er multitasking og dermed ikke max mindful, men hey – vi må ikke fylde vore liv så konsekvent med regler og retningslinjer at vi fjerner glæden ved at sippe vin, mens vi forbereder lækker mad.

En Mindful eating date kan naturligvis også være med din elskede, din veninde eller din datter. Eller det kan være med mig. Mellem saftige grønne bjerge i Portugal (se mere nederst). Det der er vigtigt, det er:

  • Den er planlagt. Både tid, sted og menu er fastlagt.
  • Du har sat god tid af til bare at være.
  • Du oplever det som en begivenhed fuld af nærvær og nydelse.

 

De 3 bedste tips til Mindful eating

Jeg kunne sagtens komme med flere råd. Men jeg syns det er vigtigt at holde det simpelt- Det er hverken svært eller utilgængeligt og der er absolut ingen grund til at fremstille det sådan. For at hjælpe dig selv til at gøre din spisning mere mindful, kan du følge de her tre tips, som alle handler om at hjælpe dig til at gøre dit måltid til DEN ENE ting, der fylder din opmærksomhed:

Sid ned mens du spiser.
• Spis langsomt. Brug ‘den forkerte’ hånd – det kalder din opmærksomhed til stede.
• Ret din opmærksomhed mod maden INDEN din første bid, så du er varmet op og har fuld opmærksomhed på din mad og dine sansninger allerede ved første bid.

 

 

vil du på mindful eating date med mig?

På mit Mindful Yoga retreat i Portugal d. 16-21 september, skal vi opleve mindful eating sammen. Vi vil benytte de skønne omgivelser og de uimodståeligt lækre naturlige råvarer og invitere til at indtage flere af vores fælles måltider i stilhed – og med opmærksomhed på maden. Jeg vil guide dig til at begynde med, så du føler dig godt hjulpet på vej ind i din mindful eating. Hold nu kæft jeg glæder mig. Det bliver SÅ hyggeligt ♥

Vil du gøre en forskel? ?

I formiddag fejede jeg fortovet, mens jeg lyttede til et helt fantastisk inspirerende interview med Jon Kabat Zinn. I ved, manden som har en stor del af æren for at gøre Mindfulness tilgængelig for os i vesten. Nøøj, hvor var han skøn at lytte til.

Han sagde én sætning, som jeg i særlig grad blev optaget af. Han sagde: ‘Mindfulness meditation is a radical act of love‘. Essensen er, at når vi praktiserer Mindfulness, så handler det om at forbinde sig til sit hjerte, at styrke sin kærlighedsevne og vedblivende at udforske i enhver mulig – eller umulig – situation, hvad det vil sige, at ankomme med hjertet først.

Mindfulness er ikke et redskab til at opnå en bestemt tilstand, det er ikke en aktivitet vi skriver på to do listen og lige får ordnet på lige fod med vasketøjet og dagens indkøb. Det er en livslang dedikation til at forbinde sig til verden og til alt hvad der er levende – og at leve med afsæt i den forbundethed.

Hvis du spørger mig, kan intet være mere meningsfuldt. Jeg gør en forskel, når jeg praktiserer Mindfulness. DU gør en forskel, når du praktiserer Mindfulness. Når du ændrer dig, ændrer verden sig. Det er logik. Det er indenfor din rækkevidde at være en ‘Inner-peace-activist‘. Det er indenfor din rækkevidde at gøre en forskel. Jeg skriver det til dig – og jeg skriver det til mig selv. Som en måde at fastholde denne, den mest meningsfulde intention af alle. En intention om altid at ankomme med hjertet først.

 

Mindfulness meditation gør en forskel

I Mindfulness-praksis kan du erfare og rumme universelle menneskelige vilkår, du kan erfare og rumme den smerte og lidelse, som kan være knyttet til vores vilkår og ikke mindst kan du opnå en viden – den form for viden, der tager bolig i dine knogler – om at vilkårene og lidelsen er fælles for os alle. Derfor bringer Mindfulness dig ind i en verden af forbundethed og solidaritet.

Mindfulness er den eneste praksis vi kender til, som kan give en begrundet forhåbning om, at vi kan vokse sammen som mennesker – i retning af mere kærlighed og medfølelse. Med Mindfulness er du rent faktisk i stand til at bære dig selv i retning af at tilgå og håndtere kriser og konflikter på måder der afspejler at du er forbundet med alle os andre.

 

Mindfulness meditation

 

Vores tankeverden og dermed de forskellige konceptuelle verdener som adskiller os – er netop blot tankemæssige adskillelser. De er ikke virkelige adskillelser. Det der træder frem, som både virkeligt og skræmmende, er de skel vi drager, når vi er fanget i vores mentale repræsentationer. De mentale repræsentationer, tankerne, forfører os til at tage den konceptuelle verden på ordet og får os til at overse den forbundethed der ligger bag.

Mindfulness gør dig ikke perfekt som person. Det gør ikke livet perfekt. Det bringer dig ikke ind i evig harmoni. Men Mindfulness kan styrke din menneskelighed. Derfor gør din Mindfulness-praksis en kæmpe forskel. På Pali, det oprindelige sprog, hvormed Mindfulness blev formuleret, skelner man ikke mellem Mind og Heart. Dit bevidste nærvær i din Mindfulness-praksis skaber klarhed og lys i din bevidsthed OG i dit hjerte – som et resultat af een og samme bevægelse.

Mindfulness ER Heartfulness

 

Heartfulness er også navnet på mit MINDFUL YOGA RETREAT

Nu ved du hvorfor ♥

 

Skruer du ned for intensiteten?

 Mindfulness er for mig en hjælp til at tage imod dét liv, som jeg faktisk lever. I min Mindfulness praksis opøver jeg åbenhed og accept overfor HELE livet. Det er ikke altid dejligt eller sjovt. Men jeg oplever en nydelse på et helt fundamentalt plan, ved at lade livet pulsere fuldt og helt i mig. Uanset hvilken flavour det har.

 

Den anden dag da jeg lavede Bodyscan, havde jeg spændinger i hele højre side og jeg følte en voldsom trang til at ryste arrigt med både arm og ben. Det var sindsygt svært for mig at ligge stille. Men jeg blev liggende og observerede den trang som ville forføre mig til at ryste – og den irritation som fulgte af ikke at gøre det. Det virker måske dumt? Hvorfor ikke bare ryste, hvis jeg trænger? Men pointen er jo, at der ligger en lækkerbisken af en læring og venter på mig, når jeg formår at blive i observationen.

 

Den trang til at ryste mine lemmer som en åndssvag, den er ikke mig. Jeg er den der oplever. I det her tilfælde oplevede jeg, en fornemmelsen af trang opstå i min krop. Og her er pointen jo, jeg var ikke nødt til at lystre. Jeg kunne nøjes med at iagttage, at trangen var der. Den anspændthed i højre side var fuldt og helt en del af mit liv i det øjeblik. Men jeg lod den ikke diktere mine handlinger. Hverken ved at ryste arm og ben – men heller ikke ved at ignorere trangen. I begge tilfælde ville min handlen være styret af trangen, i form af enten tiltrækning (jeg giver efter for trangen og ryster) eller aversion (jeg kæmper for at lukke trangen udenfor mit opmærksomhedsfelt).

 

At leve fuldt og helt er afhængig af, at vi finder et mod til at favne dét der gør ondt og dét der er grimt. Kun ved at favne vores aversioner – alt det vi ønsker ad H. til – kan vi også være fuldt åbne for at lade vores hjerter svulme af glæde og kærlighed eller mærke ydmyghed og taknemmelighed strømme igennem os over naturens storslåede skønhed.

 

I efterårsferien havde jeg den storslåede natur lige udenfor min dør. Og jeg kunne forene Mindfulness og naturens storslåede skønhed igen og og igen. Oooh, bliss! ♥

 

Mindfulness aversion

 

Der er ét ‘blus’ vi kan skrue på, når vi – helt ubevidst – regulerer intensiteten i vores liv….

Enten skruer vi op for sensitiviteten og de oplevelser livet bringer. Eller også skruer vi ned….

Mindfulness er uden sammenligning det bedste redskab du har til din rådighed, hvis dit mål er at opbygge rummelighed og mod til at leve fuldt og helt.

 

Just saying 😉

/C

 

Hey,

kom så lige ud i det flotte efterårsvejr!!! Nøj, altså. Min kæreste kommer hjem fra skrive-retreat i dag og så er det tid til skovvandring. Jeg har forsømt den skov HELE weekenden. Tsk Tsk…

og hey,

Kommer du til Mindful Yoga Udforskning på søndag d. 1 novemberkl. 11-13? Workshoppen hvor vi lærer de to hjerte-energier at kende og laver masser af blid og afspændende Yin-Yoga og tager tid til at lade dem virke i dybden og åbne vore hjerte ind i stillingerne….

 

Gør Mindfulness til en bid af himlen

Jeg er varm og glad ind til knoglen efter en uge i klitterne med min yndlings-mand.

Dyb og nærende ro (læs: sociale online medier lukket ned), tid til fordybelse i både Mindfulness-teori og Mindfulness-praksis, store mængder friskbagte boller og god kaffe, lange vandreture med masser af sol og den der helt særlige efterårsskønhed – og så berusende meget kærlighed <3

Og så var det endda præcis så godt, som jeg beskriver det. Tak verden!

 

 

Akkurat her på billedet vandrer jeg alene, har 80-er pop i ørene og synger uansvarligt højt OG supplerer med små dansesekvenser 😀

 

Mindfulness praksis

 

 

Leg med mindfulness

Sådan en uge bringer mig i kontakt med, hvor vigtigt det er for mig, at lege. Det er SÅ vigtigt at Mindfulness er lystfyldt for os. At vi kan gøre det til en rejse med masser af nysgerrighed og nye opdagelser. I hvert fald er det helt afgørende for mig.

 

Måske kan du genkende det der med at være rigelig god til at holde pisken over dig selv? MEN hvad er det for en grundholdning at møde sig selv med? Pisk, formaninger og bebrejdelser… Ud med alt det! Ind med selvkærlighed, glæde, nysgerrighed og leg!

 

Ja, lad Mindfulness være noget du leger med. Giv helt slip på at skulle opnå noget bestemt. Tillad dig selv at være åben og ikke-vidende. At gå på opdagelse. Du skal intet præstere. Det eneste formål med din praksis, er at give dig selv et rum, hvor du kan åbne for den mulighed, at det faktisk kunne være nok, bare at være dig selv (Ja, virkelig!). At finde ind til den mulighed, at møde op uden maske eller forstillelse og bare være dér med dig selv. Og sidenhen også med de andre. Privat såvel som professionelt.

 

Mindfulness praksis

 

 

Den allerstørste forhindring

 

Den absolut største forhindring i meditation, er at få det gjort. Så hvordan kan vi gøre dét til en leg? Hér er et bud:

Sæt små sjove post-its op til dig selv, som minder dig om at komme tilstede i øjeblikket.

 

Du kan skrive:

Mærk dig selv lige nu

Træk vejret!

Hey, hvor er dine fødder?

 

Eller noget helt fjerde, som taler mere direkte til dig og dit nærvær.

Hæng dem på dit spejl, over køkkenvasken eller på dit fjernsyn. Du ved selv bedst, hvor de skal hænge….

Jeg har selv lavet sedler til mig i dag. Du ved, netop hjemvendt og med ny inspiration. Her er én af mine 😉

 

Mindfulness praksis

 

Efterårsknus herfra,

Camilla

 

PS.

Der er kun 2 pladser tilbage på Mindfulness for begyndere.

Opstart på onsdag kl. 19.00 i Aarhus C. Tilmeld pr. SMS: 2972 2887

Venter du også på tanke-tomhed?

Der er rigtig mange af dem,  jeg har i Mindfulness Mentoring, som oplever og udtrykker frustration over tanker, der myldrer under Mindfulness meditation. Der er generelt set en forventning om at Mindfulness-meditation skal give stilhed og ro. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet….

Indenfor et 8 ugers Mindfulness forløb vil flertallet opleve små glimt af tomhed mellem tankerne. Mens kun absolut få oplever total tanke-tomhed. Men hvad går det så ud på?
Jeg har lavet en lille fælles mentoring i forhold til akkurat dét. Du kan se min lille videohilsen på Youtube ?

 

Venter du på tanke-tomhed?

Klik på den rosa tekst for at kigge med:

Hvornår bliver der stille?

 

tanke-

 

Og hey,

Vil du dyrke mindful yoga og Mindfulness med mig i portugals naturskønhed på retreat 16-21 september 2016?

 

 

 

Mindfulness Challenge. Go!

Mindfulness Challenge er skudt igang! Jeg åbner officielt i videovelkomsten nedenfor ↓

Jeg har allerede modtaget mange beskeder og posts på væggen fra folk, som har nået at have en god oplevelse. Det er super dejligt.

 

Jeg vil rigtig gerne høre fra dig også! Når du har gode nyheder, men bestemt også når du oplever udfordringer. Mit eneste krav er, at du deler og spørger på væggen, så vi alle sammen kan følges og blive klogere sammen

 

Der er en velkomstvideo klar til dig

Min kæreste er syg i dag, så jeg har været i gården for at optage min første Youtube video til dig.

Der var der mange andre spændende ting i gang 😉 Se selv…

 

Klik hvis du vil møde mig face to face: Velkommen til Mindfulness Challenge

 

Mindfulness Challenge

 

 

 

 

 

 

Der er mange af jer, som jeg kender privat; Min kusine, min sambo, min veninde fra 10. klasse, min datters veninde, kolleger og mange flere. Det er SÅ hyggeligt!

Der er også rigtig mange nye ansigter og I er nøjagtigt lige så værdsat og velkommen.

Jeg ELSKER at have jer alle ombord 😀

 

Rigtig god fornøjelse med hele rejsen til jer alle sammen ♥

 

Varme hilsner,

Camilla

 

Boost din sundhed med Mindfulness

 

Det er muligt – og ikke engang urimelig svært – at starte en proces, hvor du ændrer strukturerne i din hjerne på en måde, som vil give et kæmpe boost til din sundhed.

Ordet hjerne inkluderer i denne sammenhæng hele dit udvidede nervesystem, inkl. dine muskler, din hud, dit bindevæv, dine indre organer: lunger, nyrer, hjerte. osv. Faktisk hele fantastiske dig.

Det vil sige, at du med enkle metoder kan ændre din generelle sundhed: både din fysiske sundhed, din mentale sundhed OG dine relationer til andre mennesker. Og lad mig lige understrege, at det her ret vidunderlige faktum er videnskabeligt bevist.

 

 

Hvordan? Svaret er naturligvis Mindfulness

 

Mindfulness består i en særlig måde at være opmærksom på. Den mest udbredte definition af Mindfulness  lyder:

 Mindfulness er en ikke-dømmende og bevidst opmærksomhed i øjeblikket  – som afhang dit liv af det.

 

Måden du er opmærksom på, når du praktiserer Mindfulness, aktiverer din hjerne på nogle helt bestemte måder. Den specifikke aktivering af din hjerne skaber en særlig tilstand, som vi kalder Mindfulness ( Ja, ordet Mindfulness betegner både en ”opmærksomhedsform” og en tilstand).

Når du praktiserer Mindfulness og giver dig selv tiden til at træde ind i den tilstand hver dag, ændrer det strukturer i din hjerne – og den midlertidige tilstand, som du oplever og skaber mens du praktiserer Mindfulness, bliver til en permanent tilstand i din hjerne.

 

Mindfulness bliver dit nye karaktértræk og det booster din generelle sundhed væsentligt – og varigt

 

 

Sundhed Mindfulness

 

Jeg har faktisk endnu en skøn nyhed til dig!

Mindfulness er allerede en del af dig. Mindfulness var en naturlig tilstand hos dig, da du blev født. Så når du starter din praksis, går du igang med at genskabe forbindelsen til noget du har glemt –  du skal ikke finde vej ind i noget helt nyt og ukendt.

 

 

og så den bedste nyhed til sidst ♥

 

På forløbet Sund og Strålende kombinerer vi Mindfulness og lækker Mindful Yoga + vi sikrer at din personlige proces bliver rammesat, faciliteret og kørt i mål med 1:1 sundhedscoaching. Dét er en pakke, der gennemgribende kan booste din sundhed 🙂

Læs meget mere om Sund og Strålende

Yoga Will Save the World ?

En yoga-stilling er først og fremmest en indre oplevelse. Når du dyrker yoga retter du din undersøgende opmærksomhed indad og går på opdagelse i dig selv. Du undersøger nysgerrigt hvordan din krop og dit sind fungerer. De andre deltageres bevægelser og stillinger, hvordan de ser ud og performer i sammenligning med dig, er komplet irrelevante.

 

Det vigtigste succes-kriterium i en yoga-stilling er din oplevelse af indre ligevægt og balance. Indre ligevægt er et resultat af fokuseret opmærksomhed på og iagttagelse af en lang række faktorer.  Med opmærksomheden opbygger du et bevidst kendskab til dit eget bevægelsesmønster.  Yoga er en indre oplevelse som styrkes ved fokuseret opmærksomhed. Her er nogle af de faktorer, som vi retter opmærksomheden imod:

 

  • Din relation til underlaget. Samarbejdet med underlaget der støtter dig på vidt forskellige måder, afhængigt af hvordan du bevæger dig rundt – hele tiden i et samarbejde med den flade der understøtter dig.
  • Din knoglekonstruktion. Hvilke fysiske former den tillader og hvordan din personlige alignement ser ud. At finde lige præcis den form, hvor DU føler dig flyvende i en hund med hovedet ned.
  • Dine muskler. Hvilke bevægelser de tillader. Hvordan du skal lande i stillingen for at samarbejde med din aktuelle muskelkraft uden at skade dig selv.
  • Dine organer. Organerne vejer en del! Mentalt at flytte organerne med rundt giver en langt større bevægelighed. En følelse af at flyde igennem tid og rum.
  • Og så er der alle de ydre forhold. Tyngdekraften. Din relation til de mennesker der omgiver dig. Hvad du oplevede tidligere på dagen. Alle sammen forhold der påvirker din tilstand og din ydeevne.

 

YOGA WILL SAVE THE WORLD

 

 

Yoga handler IKKE om at styrke din ydeevne. Eller, ikke først og fremmest i hvert fald. Yoga er en bevidst erfaring af din ydeevne lige nu i øjeblikket. At samarbejde med din ydeevne lige nu og ikke dømme, presse eller forcere den på nogen måde. En sideeffekt er at denne undersøgende forholdemåde sætter dig i stand til at yde bedre. En side-effekt!

 

Så snart vi sætter den side-effekt i centrum, og dyrker yoga som et middel til selvoptimering, så forsvinder yogaens kerne og magi. Du bliver et objekt for dig selv, og yogaen bliver et redskab til at manipulere med og forbedre på det objekt, det produkt – som du nu er blevet i dine egne øjne.

 

I det omfang vi formår at lade yoga være en indre oplevelse og en undersøgelse, som er sit eget formål, da kan yoga være en modgift til det ræs vi ellers velvilligt tager del i. Den kan bringe os hen hvor vi oplever og forstår andre mennesker som vores med-mennesker, fremfor konkurrenter. Med den magt kapitalismen har i dag, så er det en reel udfordring ikke at lade sin menneskelighed korrumpere og sætte alt ind på selv-optimering og personlig konkurrence-evne.

 

Efterhånden som yoga-en vokser for dig og i dig, bliver det naturligt at tage dens forholdemåder med udenfor måtten. Din interesse for at sammenligne og konkurrere svinder ind. Din sensitivitet og evne til medfølelse vokser. Din kontakt med dit eget indre landskab giver dig en mere direkte adgang til at det, der rører sig i ‘de andre’. Du erfarer, at der er vilkår for eksistensen, som er fælles for os alle. Og du føler med hvert et levende væsen, fordi du ved helt ind i dine knogler, at dine følelser er deres – og deres følelser er dine.

 

På en dyb og gennemgribende måde er yoga en aktivitet, der styrker din oplevelse af at være forbundet med dine medmennesker og svækker følelsen af at være i konkurrence med dem. Vi kan nå derhen, hvor vi føler os som en del af en større helhed, oplever os forbundet med verden, engagerer os og er optaget af at bidrage.

 

Når man ser en mediterende yogi der sidder med lukkede øjne og vender blikket indad, så ligner det umiddelbart et selvoptaget projekt. Og yoga ER i høj grad en rejse hjem til dig selv – men i samme bevægelse er det en rejse hjem i verden. Du erfarer at forbundethed går forud for individualitet, løfter helt naturligt blikket fra din egen navle og oplever at være med og for verden.

 

Yoga kan ALT det….  men de forholdemåder vi opdyrker i Yoga er i konstant konkurrence med alle de andre forholdemåder, livet kræver af os. Det er selvsagt ikke en mirakelkur, men det er den mest mirakuløse kur, vi har.

 

Yoga Will SaVe The World 🙂

BTW, Yoga Will save the World er også det helt geniale navn på et yoga-studio i London, som udover at tilbyde Yoga, producerer de allerskønneste tegninger. Dem kan du kan købe på en kalender, en sweat eller en plakat. Check it out!

 

 

PS.

Mindful Coaching & Yoga har desværre udsolgt på de faste ugentlige yoga-timer frem til d. 6. oktober. Men der er Søndags-Yoga Workshops 1. søndag i hver måned kl. 11-13 – og vi har stadig plads til dig ♥

 

 

☔ Yoga Workshops på efterårets søndage

 

Som noget nyt, vil der nu være Søndags-Yoga Workshop hver 1. søndag i måneden kl. 11.00-13.00.

 

Yoga workshops er lækre…

En Yoga workshop giver rum for udforskning af et særligt tema, et særligt aspekt ved din fysiske krop, en særlig indre forholdemåde eller en lækker stemning.

Søndage skal byde på afslapning og opladning – og derfor vil mine Søndags-Yoga Workshops typisk være blide og nærende forkælelser, fremfor udfordrende kraftudladninger.

 

 

For mig er musik en væsentlig del af yoga workshops

ligesom stilhed også kan være det. Når vi finder ned i kroppen er alle sanser er i spil – og bidrager til at skabe din oplevelse af at være i yoga.

På 2 af de kommende workshops har jeg valgt at sætte stemningen med musik. Soft Pop-Slow Flow med lækre Sing-a-song-writere, der sætter den der feel-good stemning, de fleste af os ikke kan stå for. Og så en Jazz-workshop med jazz i den tøsede ende. Igen med stemning og lækkerhed i sigte – bare en lidt anden feel.

Yoga Workshop - hver 1- søndag i måneden.

Yoga Workshop – hver 1- søndag i måneden.

 

Een yoga workshop er jeg særligt spændt på…. 

Nemlig den jeg har kaldt Mindful Yoga udforskning. Den vil inddrage nogle af de spændende perpektiver jeg mødte på workshoppen med Allan Seale. Det vil sige, at fokus vil være på at udforske energi i kroppen, hvordan den påvirkes og transformeres af både fysisk og mental bevægelse. En del af arbejdet med Yoga-asanas bliver derfor mere eksperimenterende og udforskende og vil stille krav til din evne til at ‘tune ind’ på indre sanse-oplevelser.

 

 

Endelig er der Klassisk Hatha yoga Workshop

hvor jeg giver dig en 1:1 oplevelse af en begynderyoga-klasse, som den blev præsenteret i min ashram i Indien. Du vil absolut kunne genkende Yoga , men du vil også opleve nogle specielle elementer og en særlig struktur, som den klassiske indiske Hatha har og som du ikke typisk møder i en dansk yoga-sammenhæng.

 

Jeg håber at se dig til en efterårs- yoga workshop <3

På en stilfærdig søndag med lækker musik, skønne beroligende æteriske dufte, udsigt til efterårets vejrlig henover tagene i det smukke gamle Aarhus og bevægelse der bringer dig hjem til dig selv….

 

 

Pas nu godt på dig selv,
KH/Camilla

 

PS:

Husk at der er gratis bobler på glas til de første ti deltagere på Soft Pop-Slow Flow. Der er stadig 4 boblepladser tilbage. Der er tilmeldingsfrist d. 27. september.