Follow your Bliss – nydelse uden lidelse?

Follow your Bliss Mindful Yoga Retreat i Portugal byder på berusende meget nydelse. rigtig meget!

Solen som hver dag stiger op over bjergene. Mindful Yoga der blidt vækker kroppen. Citrontræer med modne gule frugter. 
Massage med velduftende æterisk olie tilpasset din kropstype.Floden Rio Lima der følger dig hele vejen ind til Ponte de 
Lima, Portugals ældste landsby. Kølig og perlende Vino Verde på din tunge. Ro, åbenhed og klare øjne når du ‘vågner’ fra 
en meditation. Knytte bånd til nye og dejlige mennesker.

follow bliss

 

Den der ser udad drømmer, den der ser indad vågner

Det er Carl Jungs ord.

Al den skønhed, som vi finder, når vi ser udad… Er det ikke nærmest provokerende at kalde den en drøm? Lidt som om den ikke besad nogen ægte værdi?

Pointen i citatet er, at alle de glæder vi finder, når vi ser udad, er forgængelige. På den måde er de i en vis forstand ikke-eksisterende. De er hos os for en stund – og så er de væk. Det er ude af vores kontrol, hvornår vi må give slip. Og det er glæder der derfor uværgerligt er forbundet med smerte.

Den kæreste, jeg er vokset sammen med, er ikke længere min.
Den smukke ting, jeg endelig fik råd til, er gået i stykker.
Den stund i solen, der hensatte mig i fyldig nydelse, er forbi.
Den fødselsdag hvor jeg endelig skulle være sammen med hele min familie er slut. Dagen er gået. De er taget hjem. Fik jeg nydt det nok?

Vi ved det godt. Og alligevel kan vi ikke lade være. Det, der giver os glæde og lykke, forsøger vi at holde på.

Det er en evig kamp. Nogen gange små næsten umærkelige kampe. Nogen gange altoverskyggende kampe. Kan vi acceptere det? Hvornår er vi parate til at slippe? Vælger vi ubevidst at holde fast? Lader vi kroppen krampe sig sammen i modstand og lever videre uden at opdage den forkrampede bitterhed, der har sat sig i knogler og muskler?

Der findes en indre lyksalighed, som er ubrudt og evig. En kilde der bare strømmer. Jung minder os om, at vi kan vågne til den kilde og bade i dens strøm – anytime. At vi kan snuppe et lyksaliggørende indre bad, til hver en tid og helt uafhængigt af, hvad den ydre verden har at byde på.

Det betyder ikke at den ydre verden er ligemeget. Det betyder ikke, at vi gør noget forkert, når vi vender blikket udad. Den forunderlige sanseverden er måske nok en drøm. Men den er forunderlig uanset. Og selvfølgelig skal vi nyde dens glæder.

 

follow bliss

 

follow your bliss – Nydelse uden lidelse?

Kan vi opleve den fulde nydelse, uden at kæmpe imod, når det er tid til at give slip?

Hvis du tjekker ind på et lækkert hotel, så tjekker du ud, når opholdet er forbi – uden at kæmpe imod. Du sætter dig ikke ned på sengen, krænger underlæben frem og knuger nøglen i din hånd indtil det bløder, fordi du bare nægter nægter at se i øjnene, at det er tid til at tage hjem. Du accepterer den præmis, at dit ophold er midlertidigt. Pakker din kuffert, afleverer nøglen med et venligt smil, siger tak og tager afsted.

Vi mediterer for at lære vores personlige indre nærvær at kende. Et indre nærvær, en lyksalighed, som bor i os alle. Den er medfødt, men vi er ikke nødvendigvis i kontakt med den. Sagt på en anden måde,

Tænk hvis vi kunne vende blikket indad og bade i den indre kilde af lyksalighed og vende blikket udad for at nyde de forbigående glæder, på samme måde som vi ville nyde et top-lækkert hotelværelse.

Det er en lang rejse. Jeg er ikke sikker på, at vi bør forvente at nå i mål indenfor et almindelig menneskelivs rammer. Men vi kan opøve en bevidsthed, øge kontakten til lyksalighed og dæmpe betydningen af de ydre kilder til glæde.

Jeg ved, at det gør en forskel for mig, at vende blikket indad og mærke det lys, som i en eller anden forstand, udgør et roligt og stærkt bagtæppe for de skiftende scenarier, der udspiller sig i det ydre. Lidelsen forsvinder ikke. Men den har ikke magten over mig. Den kan ikke vælte mig, så jeg ingenting kan.

Eksemplet med hotellet viser også, at evnen til at nyde og give slip, må have at gøre med vores indre forholdemåde. Hvad tænker vi om de nydelser der kommer os til gode, hvad er vores forventning. Og netop indre forholdemåder, de finere nuancer af vores opmærksomhed, kan vi kontakte og justere gennem Mindfulness.

follow bliss

 

Bliss and Beauty

‘Follow your Bliss’ er tema for forårets Mindful Yoga Retreat. Jeg har valgt et tema, som afspejler min egen rejse. Det gør jeg faktisk altid. Jeg synes, at det gør arbejdet med temaet mere levende og vibrerende. Når man zoomer ind på det universelle bag mine personlige dramaer, så vil min proces altid kunne spejle din. Det er i hvert fald mit gæt. At det her tema er universelt, og at du kan genkende det fra dit eget liv?

På ‘Follow your Bliss’ – Mindful Yoga Retreat vil vi gøre en dyd ud af at nyde det hele. Vende blikket udad sammen. Finde nærvær, sansning, værdsættelse af skønhed, glæde og nydelse. At skabe rum for alt dét.

Vi skruer op for nydelsen. Vi labber den i os. Follow your bliss.

Vi vender også blikket indad. Ser om det der indre lys kommer til os. Inviterer det. Opdyrker bevidstheden om, at det er der. Bliss.

Vi skal undersøge, om det er muligt at nyde alt det gode på samme måde, som vi nyder et lækkert ‘hotelværelse’. Tage øjeblikket ind uden bagefter at ‘knuge hånden om nøglen, indtil der løber blod ud mellem fingrene’.

Ikke som et dogme der sætter os på udmattende arbejde med at nyde på den korrekte måde. Men som en rød tråd af bevidsthed, som vi løbende vender tilbage til – i meditation, i yogapraksis, på en vandretur og i leg.

Vi lægger også uret bort og udfordrer os selv lidt ved at lege med den indgroede orientering, som klokke-tiden er. Ligesom vi lægger mobilen bort (næsten da..).

 

follow bliss

 

‘Follow your bliss’ 

Hvad vil dét overhovedet sige? For mig er det den kombi, som jeg netop har beskrevet. At vi søger at nære sjælen gennem både ydre skønhed og indre lys.

Er du med på at nyde stort og dybt?

Yep, you got it! Jeg ELSKE at se dig i og omkring Quinta de Luou fra d. 9-14 juni.

Du kan nå den gode pris 2 dage endnu. Lige indtil 15. Marts

Book din plads for kr. 1000 og betal over MobilePay på 2972 2887

læs mere lige her

 

follow bliss

 

 

 

 

 

Stor forårs-krammer,

Camilla