Hvorfor jeg ELSKER yoga ♥

Den anden dag havde jeg en opgave, som gjorde mig spændt og lidt nervøs. Da jeg tog til yoga var det med den indstilling, at det skulle jeg lige have ordnet. Jeg var sådan lidt sammenbidt, da jeg ankom. Du ved: ‘Fint lad os komme igang med de halvanden time her, så jeg kan krydse det af på min to-do liste for dagen.’

Så starter instruktøren med at snakke og tænke og tage sig goood tid – og fortæller at vi skal lave par-øvelser. Helt ærligt!

Mig: Fuck! Jeg skal bare være i fred og lave mit yoga. Jeg har lissom ting at tænke på. Jeg har ikke tid til at hoppe rundt og have det sjovt – og jeg orker i hvert fald slet ikke at forholde mig til andre lige nu.

MEN så var det jo, at jeg så min egen reaktion. Og jeg ved, at der er ingenting i mit liv, som jeg gør bedre, når jeg befinder mig i det der rene Doing-mode, hvor jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke har tid til at have det sjovt. Min tænkning bliver stram og ufleksibel. Jeg mister min kreativitet. Og det gælder i øvrigt også for dig. For alle. Its a fact.

Så jeg gav efter. Dybt suk! Ok, så. Så kan vi godt have det sjovt. Lidt. Jeg valgte, at være tilstede dér i den afsatte tid og jeg valgte, at præstation og halsen afsted for at være sikker på at være god nok, var jeg bare nødt til at nå bagefter.

Men så var det jo fedt. Og det var sjovt. Og jeg kom til stede i nuet. Landede i min krop. Rettede min opmærksomhed mod det der udfoldede sig akkurat i øjeblikket. Alt dét, som er forbundet med Being.

Yoga-Happy. Ja til verden. Ja til Væren. Ja til mig.

Yoga-Happy. Ja til verden. Ja til Væren. Ja til dig. Ja til mig.

 

Yes 🙂 Jeg fandt den der tilstand igen, hvor jeg lissom sanser tingene indefra og bagefter kunne jeg selvfølgelig nyde mine forberedelser og rumme den nervøse blafren, jeg havde indeni, på en helt anden måde.

Dét er yoga. Dét er hvad jeg elsker ved yoga. Nærværet med det der sker, sansningen, nydelsen ved væren, glæden – som kommer af Accept. Den indre forholdemåde som åbner din verden op. Dér hvor vi ikke prøver at lave noget om. Dér hvor der er hengivelse.

Uhm ♥♥

Og nu er det påske. Jeg skal SÅ meget ud i det fine forårsvejr. Også hvis det blir regnvejr. Jeg håber du får en påske fyldt med nærvær og nydelse – og alt hvad der er gult 😉

 

OG måske du skal være med på min Mindful Yoga Klippekort som starter op 7/4. Lige på den anden side af påsken. Du er meget velkommen!

 

Stort påskesmil til dig,

Camilla