terapeutisk yoga 1:1 sessions

Terapeutisk Yoga er en skøn, nærende og helende praksis, som påvirker både krop, sind og sjæl.

Dybereliggende spændinger og små skavanker er tit tilstande som kroppen selv kan helbrede. Den skal blot have de rigtige omstændigheder til at gøre det. En terapeutisk Yoga session skaber de omstændigheder.

Første gang du er landet i en for dig helt perfekt terapeutisk yogastilling, kan du ikke undgå at forbløffes over graden af sweet surrender. Mange har oplevelsen af at få indfriet en dyb længsel.

En terapeutisk yogastilling er en restorativ stilling, hvor din krop er understøttet så dine muskler kan holde fuldstændigt fri. Det betyder at stillingen kan strække og påvirke dit bindevæv ganske blidt. Bindevævet er plastisk. Når det får et blidt stræk over længere tid, så kan du slippe dybereliggende spændinger, som du ikke længere har brug for, men som var blevet en indgroet del af din måde at være i verden på.

De restorative stillinger strækker, åbner og vitaliserer blidt din krop. Alle stillingerne stimulerer det parasympatiske nervesystem og styrker dermed både fysisk og mentalt din evne til total hvile og ren væren.

 

Terapeutisk Yoga

Terapeutisk yogastilling: Vandfald. I en 1:1 session vil du være støttet i stillingen med bælte og tæpper.

 

 

Terapeutisk Yoga 1:1 session

Når du kommer til en yogaterapeutisk session, starter vi med en samtale om din krops tilstand, hvor jeg nøje iagttager og mærker efter. Vi vælger individuelt tilpassede restorative stillinger og evt. åndedrætsøvelser til dig sammen. Jeg supplerer med visualiseringer, varme og helende berøringer og en æterisk olie som hjælper dig til at gå dybere i oplevelsen. En session afsluttes altid af med en afspændingsstilling, som er perfekt for din krop.

 

Det praktiske

En session koster 900 kr. Den vil vare 80-90 minutter.

Du kan bestille en session ved at sende min en mail på camilla@mindfulcoaching.biz eller du kan bruge min kontaktformular. Jeg vil altid gerne vende med dig forinden, om akkurat denne behandling vil være det rigtige for dig. Du kan kontakte mig på 2972 2887.

Alle sessions finder sted i mit yogalokale hos Center for sind og krop, Frederiksgade 74A.

 

Terapeutisk Yoga giver dig

  • En afspændt krop med en følelse af mere lethed og rummelighed
  • Mere ro i sindet (på grund af dens meditative kvalitet)
  • Bedre helbred og velvære (terapeutisk Yoga er ikke et alternativ til lægelig behandling, men det kan være et fantastisk godt supplement.).

 

Du kan læse mere om Terapeutisk Yoga hos Cheri Clampett, hvor jeg er uddannet.