På en lille bakke, omgivet af vinmarker

Jeg har efterhånden en del gengangere på mine Mindful Yoga Retreats. En af dem er Karin, som har været med 2 gange og nu kan glæde sig til en tredje runde yoga-magi juni 2018 ♥

Karin har skrevet en bedårende lille tekst, der meget livagtigt beskriver hvordan Mindful Yoga Retreat i Portugal blidt og saliggørende masserer dine sanser.  Læs lige med her….

 

lille bakke

 

På en lille bakke, omgivet af vinmarker, ligger et smukt hus.

Solens første stråler rammer gyldent de tykke stenmure. Her vågner du, i maghoniseng med udskæringer. Værelset er dunkelt og køligt, indtil du slår skodderne op.

På stenterrassen venter Camilla på blidt, at vække din krop og dit sind, til en smuk dag i Portugal. Solen kryber op over den gamle stenmur, og varmer din ryg. Fuglene kvidrer, og den milde stemme dirigerer ubesværet din krop.

Efter yogaen er den lune morgenluft fyldt med latter og begejstrede udbrud. På smidige fodsåler, ind i skyggen til det lange bord. En kølig smoothie nedsvælges grådigt. Honningristet granola rasler fristende i en skål, og dufter her ikke af kaffe?

Jo! Der dufter af rare ting, der er smukt, og vi skal gå langs floden.

Dette retreat er total sansemassage!

Camilla er den bedste yogainstruktør, og en fuldendt værtinde.

Sluk for telefonen og tankerne, hvis du kan. Luk op for sanserne. Vær til stede i kroppen, i øjeblikket, på Quinta de Luou.

Måske ses vi?”

 

Jeg elsker den tekst!! Det smukke hus på bakken føles efterhånden som mit 2. hjem og alligevel formår Karin at vække fornyet sødme og forventning i mig ved tanken om snart at vende tilbage.

Du er inviteret på Mindful Yoga Retreat  i September. Så nu er det egentlig bare op til dig at få lagt noget seriøs selvforkælelse ind i dit liv…

 

Masser af kærlige hilsner,

Camilla

 

PS

Læs her om alt det, du ikke vil gå glip af 😉