Retræte / retreat. Avs for dxxxx!

Retræte er helt vildt oppe i tiden. But whats the fuzz?

For meget nylig er jeg flyttet langt udenfor byen I et lille hus helt tæt på havet. Det føles udfordrende. Sindsygt udfordrende. Samtidig er det smukt og dejligt – og riiimelig spændende faktisk.

Jeg har aldrig boet alene før. Jeg har altid boet i centrum af Aarhus – altid omgivet af mennesker og aktivitet. Min kæreste er for nylig gået fra mig. Han har været lige dér helt tæt på i det meste af 12 år. Så der er nye rammer hele vejen rundt, og mest af alt har jeg sådan en følelse af, at meget i mit liv står flagrende og skræmmende åbent.

 

retræte

 

Lad egoets stilladser falde

I antropologien kalder man sådan en tilstand for en liminal fase. Den liminale fase er overgangen mellem det der var og det nye, som vil komme. Det er der hvor de kendte strukturer er faldet, uden at en ny form har krystalliseret sig.

Jeg oplever det sådan, at liminaliteteten sætter min eksistens på dagsorden. En god del af det stillads, som har opretholdt mit ego, er faldet bort. Min bevidsthed zoomer ind på basale ting. Min kropslige væren. Mine støvleklædte fødder i sandet, mens sneen daler og havet er stille.

På en måde er jeg trådt ud af mit liv, for at træde ind i mit liv. Giver det mening?

 

Så hvad er det, der trænger sig på?

Jeg plejer at sige, at jeg har ikke selv valgt at fortsætte mit liv uden min kæreste (sorry, eks-kæreste ;)). Men måske har jeg. Måske har jeg valgt det ubevidst, manifesteret det med mine tanker og mine handlinger, men endu ikke taget ansvaret for det valg hjem. Jeg er åben for, at det er sådan, jeg senere vil forstå det. Uanset, så er jeg nu her. Det er op til mig, hvordan jeg vil reagere på det, ‘der har ramt mig’.

Og én ting jeg selv har valgt, er at skrue op for forandring, ved at placere mig selv et tilnærmelsesvist øde sted….

Så hvad er det der trænger sig på? Mit nye liv, hvem kalder det mig til at være? Alle de spørgsmål!!! Det er i sandhed en følelse af at stå i det åbne.

Og det er lige her, jeg oplever en slående forbindelse mellem min situation lige nu og så dét at være på retræte.

 

retræteretræte

 

Retræte betyder at træde tilbage

Inde i byen er det sindsygt nemt at blive forført af distraktioner. I mine dejlige (åååh så dejlige <3) lejligheder i byen, har jeg altid følt, at livet lige udenfor vinduet har kaldt på mig. Det har været svært for mig at sidde hjemme med mit arbejde. Mit kontor har i 15 år været rundt omkring på skiftende yndlingscafeer midt i byen. Midt i aktivitet og menneskemylder. Lige dér føler jeg mig dejligt tryg og afspændt.

Aktivitet og mylder skaber et uroligt og rastløst sind. Det er indlysende. Der er så meget der trækker i sanserne og kunsten at mærke indad og nå sit eget center bliver sværere. Den travle og rastløse sindstilstand er min afhængighed. Ude ved mit hav kan jeg ikke få mit fix. Der er intet til at aflede mig fra savnet, sorgen og angsten. Alle de følelser, som følger naturligt af at miste sin bedste ven.

Jeg har besluttet at træde tilbage og jeg håber det vil være en hjælp, til at vende mig mod mit eget sind. Derfor er jeg her. Men hver eneste dag tænker jeg: shit, det var en kæmpe fejl! Jeg skal tilbage til byen med det samme. Hvad har jeg dog gjort mod mig selv. Angsten driver mig mod det kendte. Spændende om jeg fortsat formår, at stå i min styrke, fremfor at lade angsten lede mig på vej.

Så dette mit frivillige retræte åbner for en dybere praksis. Jeg kan søge, at åbne mig for et møde med mit eget sind, at møde de følelser der strømmer og bruser. At møde det hele frem for at se væk. Jeg kan søge at hengive mig til roen, til væren og lade den indre strøm aftage i tempo.

I den tibetanske buddhisme går man i retreat for at blive oplyst. Oplysning handler om at erkende de menneskelige eksistensvilkår og finde ind i en identifikation med Selvet. Oplysning følger af indre erfaring. Gennem meditation bliver det tydeligt, at ego er bygget op af foranderlighed, af flygtige og på sin vis tilfældige (kontingente) indre sansninger, og at ego i den forstand blot er en illusion.

 

I erfaringen af mit Selv indser jeg forbundetheden med dig

Jeg skriver det her på Trump-day :O Kl. er lidt i tolv. Jeg sidder – kan lige så godt indrømme det – på en café midt i byen. Jeg har haft en morgen-yoga-klasse hos Hamsa. På den smukke og snefyldte morgen, hvor et totalt sammenbrud stod og dirrede i kontrast til den dalende snes fredfyldthed.

Trump lider af den misforståelse at der i fundamental forstand findes en grænse mellem hans personlige væren og alt andet værende i verden. Det gør der ikke. Hvad vi gør mod andre, gør vi mod os selv. ……

På mit personlige retræte ved havet, vil jeg lade mig lede af mit hjerte. Altid altid søger jeg at lade mig lede af mit hjerte. Jeg må finde medfølelsen med mig selv, styrken i mit større Selv og derigennem forbundetheden til alle jer. Må aleneheden – at bo alene, at bo væk fra byen – bringe mig et skridt nærmere oplysning, så jeg kan leve og handle i forbundethed – og hver dag hele mig selv indefra.

 

retræte

 

 

 

PS.

Om ikke særligt længe bliver det muligt, at komme på One-man-retreat ved mit hav…

 

PPS

Du er også inviteret med på retræte i Portugal allerede i juni igen <3

Jeg kan ikke love dig, at jeg vil være komplet ovre mit heartbreak, men jeg tør godt love dig (og dermed mig selv), at det ikke får lov at kompromitere mit nærvær. Jeg vil derimod lade det være en anledning til at fordybe nærværet endnu mere.

Den buddhistiske psykologi vil få en plads på dette næste retreat. Den buddhistiske psykologi som en rammesætning for vores intention med yoga og meditation. Intentionen om at forstå vores sande natur, vil dermed danne grundlag for vores praksis; både på måtten, på puden og gennem små teoretiske oplæg. Det bliver en lille, men kraftfuld, insisteren på aktivt at danne Trump-antistoffer.

Det betyder ikke, at vi forsager al sansning… Vi skal stadig smage den Vino Verde, som produceres på Quinta de Luou, hvor vi bor. Forsagelse af det moderne livs fristelser er for mig forbundet med en grad af anstrengelse, der i sig selv nemt bliver et middel til distraktion. Den ‘rene’ livsstil bliver meget nemt et projekt. Det bliver meget nemt egoets insisteren på at være spirituel og helse-wise. Og dét er ikke min vej.

Du er velkommen til at læse mere om mine retreats i Portugal

 

Med masser af varme,

Mille