Lækker yogish litt til din ferie

Her i eftermiddags lavede jeg en kort liste over virkeligt gode bøger om yoga- og mindful living.

En af mine Mindful Coachees  har fået appetit på mere, og hun har planer om at læse sig til yoga-visdom henover ferien. Derfor efterspurgte hun en liste over de bedste…

Måske har du haft den samme tanke? At læse dig til yoga-visdom henover ferien.

Måske er du blevet inspireret og har fået lysten nu?

Du tænker måske, at det er lidt tidligt med ferielitteratur?

Tja… Men det er fordi, at lige om lidt er jeg smuttet til New York for syv uger med arbejde, uddannelse og ferie.

Jeg skal bo hos min Mikkel, som pt er gæsteprofessor på Princeton, tage endnu en yoga-uddannelse og lave mit første onlinekursus, som selvfølgelig skal indføre i Mindful Coaching.

Jep, det bliver nemlig dejligt 🙂 Den Mikkel tog afsted allerede 1. april, så nu er jeg ved at være rigtig godt mør. Det skal være nu!

Nå men, så er jeg i god tid jo. Min søde coachee skulle have sin litt – og det skal du måske også.

 

Vil du også have lækker yogish litt til din ferie?

Her har du den liste, jeg fik lavet inkl. mine kommentarer om de forskellige bøger.

Alle bøgerne er exceptionelt gode!! Hvis du allerede ved en del, så ved du også hvilke af dem, som måske er for basic til dig.

 

Jeg har opdelt bøgerne i to kategorier:

1. Spirituelle selvhjælpsbøger  af virkelig høj kvalitet

Bech, Charlotte Yoko (1989). Every Day Zen. London: Thorsons.

Chödrön, Pema (2000). When Things Fall Apart: Heart Advice for Difficult Times. Shambhala Classics.

– disse to første ​bøger ​er skrevet af buddhistiske modne kvinder med stor indsigt og formidlingsevne.

**

Gilbert, Paul (2010). Medfølelse og mindfulness – fra selvkritik til selvværd. Aarhus: Klim.

Hayes, Steven C (2005). Get out of your mind and into your life. Oakland: New Harbinger Publications.

– de to sidste ​bøger ​her er psykologiprofessorer, som skriver livsklogt og super anvendeligt.

 

2. Nyere dansk litteratur om Yoga-filosofi og Mindfulness

Krohn, Simon (2013). Nærmere noget. Kbh.: Gyldendal.
​- Du har med god sandsynlighed hørt om Simon. Han er  yogalærer og filosof ligesom jeg selv,. og han er tilknyttet Hamsa Yoga Studio (ligesom jeg selv). Bogen er let tilgængeligt og meget hverdagsrelevant​. En super god bog, syns jeg​.

Lorenzen, Eva Bengta og Stine Reintoft (2012). Ind i Mindfulness. Kbh.: L&R.
​En ​bred indføring​ i Mindfulness​. Akademisk og veldokumenteret og samtidig livsnært.

 

Så mangler jeg bare at finde ud af, hvad jeg selv skal fordybe mig i, når jeg hænger ud på Highline med Mikkel ved min side. Skriv meget gerne en kommentar, hvis du har et godt bud 🙂

 

Rigtig god læse-fornøjelse.

 

Mange varme hilsner,

Camilla

 

Vil du gøre en forskel? ?

I formiddag fejede jeg fortovet, mens jeg lyttede til et helt fantastisk inspirerende interview med Jon Kabat Zinn. I ved, manden som har en stor del af æren for at gøre Mindfulness tilgængelig for os i vesten. Nøøj, hvor var han skøn at lytte til.

Han sagde én sætning, som jeg i særlig grad blev optaget af. Han sagde: ‘Mindfulness meditation is a radical act of love‘. Essensen er, at når vi praktiserer Mindfulness, så handler det om at forbinde sig til sit hjerte, at styrke sin kærlighedsevne og vedblivende at udforske i enhver mulig – eller umulig – situation, hvad det vil sige, at ankomme med hjertet først.

Mindfulness er ikke et redskab til at opnå en bestemt tilstand, det er ikke en aktivitet vi skriver på to do listen og lige får ordnet på lige fod med vasketøjet og dagens indkøb. Det er en livslang dedikation til at forbinde sig til verden og til alt hvad der er levende – og at leve med afsæt i den forbundethed.

Hvis du spørger mig, kan intet være mere meningsfuldt. Jeg gør en forskel, når jeg praktiserer Mindfulness. DU gør en forskel, når du praktiserer Mindfulness. Når du ændrer dig, ændrer verden sig. Det er logik. Det er indenfor din rækkevidde at være en ‘Inner-peace-activist‘. Det er indenfor din rækkevidde at gøre en forskel. Jeg skriver det til dig – og jeg skriver det til mig selv. Som en måde at fastholde denne, den mest meningsfulde intention af alle. En intention om altid at ankomme med hjertet først.

 

Mindfulness meditation gør en forskel

I Mindfulness-praksis kan du erfare og rumme universelle menneskelige vilkår, du kan erfare og rumme den smerte og lidelse, som kan være knyttet til vores vilkår og ikke mindst kan du opnå en viden – den form for viden, der tager bolig i dine knogler – om at vilkårene og lidelsen er fælles for os alle. Derfor bringer Mindfulness dig ind i en verden af forbundethed og solidaritet.

Mindfulness er den eneste praksis vi kender til, som kan give en begrundet forhåbning om, at vi kan vokse sammen som mennesker – i retning af mere kærlighed og medfølelse. Med Mindfulness er du rent faktisk i stand til at bære dig selv i retning af at tilgå og håndtere kriser og konflikter på måder der afspejler at du er forbundet med alle os andre.

 

Mindfulness meditation

 

Vores tankeverden og dermed de forskellige konceptuelle verdener som adskiller os – er netop blot tankemæssige adskillelser. De er ikke virkelige adskillelser. Det der træder frem, som både virkeligt og skræmmende, er de skel vi drager, når vi er fanget i vores mentale repræsentationer. De mentale repræsentationer, tankerne, forfører os til at tage den konceptuelle verden på ordet og får os til at overse den forbundethed der ligger bag.

Mindfulness gør dig ikke perfekt som person. Det gør ikke livet perfekt. Det bringer dig ikke ind i evig harmoni. Men Mindfulness kan styrke din menneskelighed. Derfor gør din Mindfulness-praksis en kæmpe forskel. På Pali, det oprindelige sprog, hvormed Mindfulness blev formuleret, skelner man ikke mellem Mind og Heart. Dit bevidste nærvær i din Mindfulness-praksis skaber klarhed og lys i din bevidsthed OG i dit hjerte – som et resultat af een og samme bevægelse.

Mindfulness ER Heartfulness

 

Heartfulness er også navnet på mit MINDFUL YOGA RETREAT

Nu ved du hvorfor ♥

 

Boost din sundhed med Mindfulness

 

Det er muligt – og ikke engang urimelig svært – at starte en proces, hvor du ændrer strukturerne i din hjerne på en måde, som vil give et kæmpe boost til din sundhed.

Ordet hjerne inkluderer i denne sammenhæng hele dit udvidede nervesystem, inkl. dine muskler, din hud, dit bindevæv, dine indre organer: lunger, nyrer, hjerte. osv. Faktisk hele fantastiske dig.

Det vil sige, at du med enkle metoder kan ændre din generelle sundhed: både din fysiske sundhed, din mentale sundhed OG dine relationer til andre mennesker. Og lad mig lige understrege, at det her ret vidunderlige faktum er videnskabeligt bevist.

 

 

Hvordan? Svaret er naturligvis Mindfulness

 

Mindfulness består i en særlig måde at være opmærksom på. Den mest udbredte definition af Mindfulness  lyder:

 Mindfulness er en ikke-dømmende og bevidst opmærksomhed i øjeblikket  – som afhang dit liv af det.

 

Måden du er opmærksom på, når du praktiserer Mindfulness, aktiverer din hjerne på nogle helt bestemte måder. Den specifikke aktivering af din hjerne skaber en særlig tilstand, som vi kalder Mindfulness ( Ja, ordet Mindfulness betegner både en ”opmærksomhedsform” og en tilstand).

Når du praktiserer Mindfulness og giver dig selv tiden til at træde ind i den tilstand hver dag, ændrer det strukturer i din hjerne – og den midlertidige tilstand, som du oplever og skaber mens du praktiserer Mindfulness, bliver til en permanent tilstand i din hjerne.

 

Mindfulness bliver dit nye karaktértræk og det booster din generelle sundhed væsentligt – og varigt

 

 

Sundhed Mindfulness

 

Jeg har faktisk endnu en skøn nyhed til dig!

Mindfulness er allerede en del af dig. Mindfulness var en naturlig tilstand hos dig, da du blev født. Så når du starter din praksis, går du igang med at genskabe forbindelsen til noget du har glemt –  du skal ikke finde vej ind i noget helt nyt og ukendt.

 

 

og så den bedste nyhed til sidst ♥

 

På forløbet Sund og Strålende kombinerer vi Mindfulness og lækker Mindful Yoga + vi sikrer at din personlige proces bliver rammesat, faciliteret og kørt i mål med 1:1 sundhedscoaching. Dét er en pakke, der gennemgribende kan booste din sundhed 🙂

Læs meget mere om Sund og Strålende