Put lidt yoga i din coaching…

Mindre kamp – mere nydelse

På yogamåtten er det som om, det kommer nemmere at smile og møde øjeblikket med åbenhed og accept, selv når det niver af smerte i musklerne og sveddråberne styrtløber af anstrengelse. I efterhånden ret mange år har jeg været optaget af, hvad det vil sige, at genfinde de forholdemåder jeg kender fra min yogapraksis i forskellige hverdagssituationer. Både de mere udfordrende, men også dem der bare er ensformige og som jeg nogen gange er tilbøjelig til at gå halvsovende igennem.

Jeg har eksperimenteret med hvordan jeg i højere grad kunne acceptere og samarbejde med følelser, fornemmelser og fysiske ubalancer som ellers umiddelbart kan vække modstand og kampindstilling i mig. Det er helt klart min oplevelse, at forholdemåderne fra yoga, har sat mig i stand til at slippe kampen med livet. Ikke hele tiden og ikke uden videre. Selvfølgelig! Men helt afgjort oplever jeg mindre kamp og mere glæde og nydelse. Langsomt er nogle af de nye forholdemåder endda blevet til nye og sundere rutiner.

 

nærvær yoga meditation  velvære

Mindful Coaching & Yoga på rejse i Indien.

 

Put lidt yoga i din coaching

Stille og roligt har jeg ladet min coachingpraksis tage mere og mere farve af mine yogaerfaringer. Traditionel coaching er alt for ofte med til at styrke alle de mange idealer og lidt for ambitiøse målsætninger for, hvordan vores liv skal udfolde sig. Derfor er jeg begyndt at praktisere Mindful coaching sammen med mine kunder. Mindful Coaching er en direkte vej til et liv med stærkere nærvær. I Mindful Coaching er Mindfulness både et kraftfuldt værktøj vi anvender sammen og et mål, vi sigter efter. Men paradoksalt nok er Mindful Coaching netop også dér, hvor du finder ud af at sigte mindre og leve mere <3

Nærvær og nydelse

Derfor nu også den her blog, hvor jeg glæder mig til at dele viden og inspiration indenfor Yoga, Mindfulness og Mindful Coaching på en lidt mere dybdegående måde end min Facebook-side inviterer til. Jeg vil også gerne dele alle de mange andre veje til nærvær, sundhed og nydelse – som jeg fylder ind i mit eget liv som solo-selvstændig – med dig 🙂

Dine input holder min energi og min glæde ved lige og gør mig endnu bedre til mit arbejde, så vær gerne en skat og del dine tanker her på bloggen. På forhånd tusinde tak <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.